Predbjørn Podebusk

Under alle disse Forhold viste P. P. sig som en raa, voldsom
og egenraadig Mand, der lige fra sin første Færd havde en Mængde
Ejendomstrætter med sine egne eller sine 2 Hustruers Slægtninger.
Som Katholik af den gamle Skole oprettede han talrige Sjælemesser
rundt omkring for sig og sine Hustruer; men samtidig hermed var
han overordentlig gridsk efter Gods, selv om denne Gridskhed gik
ud over Kirken. I Besiddelse af Hr. Niels Bugges gamle Ejendom Vosborg benyttede han sig med stor Dygtighed af det gamle
Arkiv paa Vosborg og søgte aabenbart efterhaanden at komme i
Besiddelse af sin «Oldefader» Niels Bugges store Ejendomme.
Saaledes søgte han 2 Gange i sit Liv, 1502 og 1536, at komme i
Besiddelse af Hald, som allerede Dronning Margrethe havde Skjødet
til Viborg Bispestol, begge Gange dog uden Resultat.

At P. P. i Følge den stærkt fremskudte sociale Stilling, som
han indtog, ogsaa maatte komme til at tage Del i Rigets Anliggender,
følger af hele Tidens Forhold. 1487 forekommer han allerede som
Ridder i Prins Christian II's Hyldingsbrev i Lund; men den
Voldsomhed og Trods, ogsaa over for Kongens Domme, som han
i disse Aar viste i en Arvetrætte om Ringe Mølle i Fyn, synes en
Tid lang at have hindret hans Forfremmelse. 1494 nævnes han
som Lensmand paa Skjoldenæs, og nogle Aar senere (inden 1499)
blev han Lensmand paa Riberhus, en Stilling, som han beklædte lige
til 1536. I offentlige Sager forekommer han for øvrigt næppe, før
han 8. Nov. 1502 som Rigsraad deltog i Dommen over Poul
Lax-mand. I de følgende Aar deltog han som Rigsraad i Fejden mod
Sverige og i forskjellige Underhandlinger. At en Mand med hans
Karakter ikke kunde finde sig i en stærkere Kongemagt, følger af
sig selv. Det er derfor betegnende, at han strax efter Kong Hans'
Død 1513 var blandt de jyske Rigsraader, der søgte at hindre, at
Kong Christian II strax overtog Regeringen, inden en fornyet
Hyl-ding havde fundet Sted, og at han allerede den Gang i al
Hemmelighed skal have arbejdet paa at sætte Hertug Frederik paa
Tronen. Men for øvrigt er der ikke Spor til fjendligt Sindelag fra
Christian II's Side mod Hr. P. Han vedblev at have Riberhus
som Afgiftsien, og da han havde forstrakt Kongen med større
Laan, fik han ogsaa Pant heri. Alligevel var Hr. P. en virksom
Deltager i det jyske Raads Opstand mod Kongen 1522 og 1523
og havde en Tid lang Oprørspartiet samlet hos sig paa Riberhus,
hvorpaa han i Marts 1523 deltog i Frederik I's Hylding paa Viborg
Ting. Han belønnedes med Forleningen af Han Herred i Jylland
paa sin og Hustrus Levetid; heri fik han kort efter Pant, ligesom
han tidligere efter sin Svigerfader Erik Ottesen havde Rinds Herred
og Øster Velling Birk (ved Bidstrup) i Pant. 1529 fik han tillige
Lys-gaard og Hids Herreder i Pant, uafløst paa Livstid. Han deltog
i Frederik I's Tid som Rigsraad i de forskjellige Møder og
Forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende
Stilling ud over, hvad hans sociale Stilling medførte.
Som Mand af den gamle Skole frygtede Hr. P. selvfølgelig
mest af alt, at Christian II atter skulde komme paa Tronen. «Flyr
Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige
Gud vil frelse os fra den umilde Mand», skriver saaledes hans
Hustru fra Bidstrup til sin Datter Pernille Krognos' Mand, Rigsraad
Anders Bille, da Toget til Norge mod Christian II forestod. Ogsaa
paa Herredagen i Kjøbenhavn efter Frederik I's Død viste Hr. P.
sig som ivrig Katholik. Han deltog i alle Rigsraadets mest
udprægede Skridt, beseglede Recessen af 3. Juli, selv det saakaldte
«Enighedsbrev» af 13. Juli 1533, hvorved Biskopperne søgte at hindre
et Kongevalg for Øjeblikket, og deltog i Dommen over Hans
Tausen. - Under Grevens Fejde deltog Hr. P. i Møderne i Ry i Juni
og Juli 1534, hvor de katholske Raader bleve nødte til at slutte
sig til Hertug Christian (III), og deltog i dennes Hylding i Horsens
i Avg. Under Bondefejderne kunde en Mand som Hr. P., der var
vant til at sætte Bønderne i Blok og Jærn, ikke vente sig noget
godt. Under Skaaningernes Rejsning under Søren Norby 1525 var
det gaaet ud over hans Skaanske Ejendomme, nu gik det under
Skipper Clements Fejde ud over hans Ejendomme i Vendsyssel og
andensteds. Desuden faldt hans Datter Jyttes Mand, Rigsraad NieU
Brock til Estrup m. m., mod Bønderne ved Svendstrup. - Hr. P.s
Rolle var for øvrigt nu udspillet. En Mand af hans Tænkemaade
kunde ikke bruges under de nye Forhold; han var desuden nu
hen ved de 80 Aar. Allerede inden Marts 1536 havde han maattet
afstaa Riberhus til Johan Rantzau mod at faa Tranekjær paa
Langeland i Steden. De store Pantesummer, han havde laant Kronen,
betragtedes som forbrudte. Ved Christian III's Kroning i Avg. 1537
bar han dog som ældste Ridder Rigsæblet, og sin Stilling som
Rigsraad beholdt han lige til sin Død, n. Dec. 1541. Som en
rask og rørig gammel Mand deltog han i Rigsraadsforhandlingerne
lige til det sidste.

Med sine 2 Hustruer havde han 6 Børn; men Døden havde
ryddet stærkt op i hans Kreds. Kun den yngste Datter, Jytte, der
efter Niels Brocks Død havde ægtet den forhenværende Biskop i
Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere Tid. Fru
Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545.