Claus Rønnov

Far: Markvard Rønnow (- 1421)
Mor: Mette Pogwisch (- 1421)
 
Död: 1486 Danmark, Odense 1)


Familj med Kirstine Henriksdatter Gyldenstierne

Barn:Drude Clausdatter Rønnow (1400 - )


Familj med Birgitte Christensdatter Vasa (- 1472)

Barn:Markvard Rønnov (- 1506)
Margareta Clausdatter Rønnov


Noteringar
-1486, til Hvidkilde, Marsk. Som hans
Forældre nævnes en Marqvard R. og Margrethe eller Anne v. d.
Wisch. 1435 medbeseglede han Freden i Vordingborg mellem Kong
Erik og Hertug Adolf; 1439 beseglede han derimod Opsigelsesbrevet
til Kongen (dog, saa vidt det kan ses, senere end de fleste
andre af Brevets Udstedere), og endnu s. A. finder man ham
udtrykkelig betegnet som Rigsraad. Ridder er han sandsynligvis blevet
ved Kong Christoffers Kroning i Upsala 1441; i alt Fald kaldes
han Væbner endnu 1440, men Ridder 1442. Ved Kongens Bryllup
1445 var han Mundskjænk; derimod maa det anses for urigtigt,
naar det i et o. 30 Aar yngre Brev, som han rigtignok selv har
beseglet, siges, at han var Marsk 1445, thi dette Embede synes
han overhovedet ikke at have beklædt under Kong Christoffer;
først fra 1449 af kan han med Sikkerhed paavises som dets
Indehaver. I det hele er det især under Christian I, at man finder
hans Navn nævnt, og det ikke blot ved krigerske Foretagender,
hvad der jo er rimeligt paa Grund af hans Stilling som Marsk,
men ogsaa i andre Anliggender, saaledes meget hyppig ved
Underhandlinger med fremmede Magter. 1452 deltog han i Krigen mod
Sverige; men 1453 sluttede han og Iver Axelsen Thott en Stilstand
i Vadstena med Carl Knutsson og fortsatte s. A. Forhandlingerne
i Stockholm, hvorved Stilstanden forlængedes. 1455 var C. R. paa
ny tilstede ved Forhandlinger i Vadstena med Kong Carl, og 1457
var han med Kong Christian i Sverige, da denne toges til Konge
der. Han var Medlem af Gesandtskaber til Danzig 1458 og til
Lybek 1459 og 1462, alle 3 Gange for at underhandle med Polen;
1460 skal han sammen med Grev Gerhard af Oldenborg have været
i Rensborg for at virke for Kong Christians Valg i Slesvig og Holsten.
I 1464, da Christian maatte forlade Sverige efter sit mislykkede
Forsøg paa at dæmpe Kettil Carlsson Vasas Opstand,
efterlod han C. R. med flere danske Stormænd som Befalingsmænd
paa Stockholm, som de imidlertid endnu s. A. maatte overgive til
Carl Knutsson. C. R. deltog derefter 1466 atter i Forhandlinger
med Svenskerne baade i Jønkøping og i Nykøping; men 1467 var
han paa ny i Sverige som Fjende, udsendt af Kong Christian, der
vilde benytte den indre Splid i Landet til at bekæmpe
Selvstændighedspartiet. Der udrettedes imidlertid intet; en af C. R. og
hans svenske Forbundsfæller paabegyndt Belejring af Stockholm
maatte atter ophæves, og efter at have mistet flere Skibe maatte
de danske og Ærkebispen Jøns Bengtsson sejle bort igjen. I
Foraaret 1471 afsluttede C. R. og flere andre en Stilstand med
Rigsforstanderen Sten Sture; s. A. blev han taget til Fange i Slaget
paa Brunkebjærg, men ikke et Fjerdingaar efter, i Jan. 1472, løslodes
han, i det man sendte ham til Danmark for at aabne ny
Underhandlinger, dog med Forpligtelse for ham til at vende tilbage
med Svar inden en bestemt Frist. Det synes imidlertid ikke,
at han har efterkommet denne Forpligtelse, og i ethvert Fald finder
man ham i den følgende Tid stadig paa fri Fod. I Marts 1472
var han paa Kalmar, formodentlig for at bistaa Lensmanden der,
Ture Turesson Bjelke, i at forsvare Slottet mod de belejrende Svenskere;
men heller ikke her havde han Held med sig, i det Kalmar
endnu i samme Maaned maatte kapitulere. Rimeligvis var det først
efter Kapitulationen, at han traf Aftale med Kong Carl om et Forligsmøde,
der skulde holdes i Kalmar i Juni 1472; men paafaldende
nok nævnes han derefter ikke som befuldmægtiget ved et eneste
af de store Møder mellem danske og svenske i Aarene 1472-76.
Derimod har han i 1474 været i Rom sammen med Christian I,
og i 1478 var han med til at afhente den senere Kong Hans' Brud,
Christine af Sachsen, i Warnemünde og føre hende til Danmark.
1483 deltog han i Forhandlingerne med de 2 andre nordiske Riger,
som førte til Udstedelsen af Kong Hans' dansk-norske Haandfæstning
i Halmstad og af Kalmarreces, og endnu 1485 var han nærværende
ved et Rigsraadsmøde. Efter Aaret 1480 betegnes han
næppe mere udtrykkelig som Marsk; men der vides i alt Fald
intet om, at nogen anden i hans Levetid er bleven udnævnt til
dette Embede. Han døde 1486.

Af Danmarks forskjellige Provinser var det især Fyn, hvortil
C. R. var knyttet; til Pladsen som den første Mand blandt
Datidens fynske Adel havde han kun én Medbejler, nemlig Eggert
Frille (V, 450), og det naturligvis kun indtil dennes Fald. Paa Fyn
ejede C. R. Hvidkilde, og her havde han vigtige Len: han var
Lensmand paa Nyborg i alt Fald 1442-58, og Salling og Sunds
Herreder havde han i Pant inden 1459 og har sikkert beholdt dem
til sin Død, eftersom hans Søn Marqvard senere havde dem. Af
mindre fynske Pantelen havde han Strynø, Turø, Drejø, Hjortø,
Skarø, Svendborg By og Rynkebygaard. Men ogsaa uden for Fyn
havde han Forleninger, saaledes et jysk Len (i 1439), Sprogø og
(i 1452) Laholm; i sine senere Aar, i Slutningen af Christian I's
og Begyndelsen af Hans' Regering, har han vistnok været Lensmand
paa Vordingborg.

C. R. var først gift med Kirstine, Datter af Henrik Knudsen
Gyldenstjerne (VI, 373) og Anne Mogensdatter Munk; hans Søn
af dette Ægteskab, Carl (s. ovfr.), var født o. 1445. Hans anden
Hustru, som han ægtede senest 1454, hed Birgitta, en Datter af
Christiern Nilsson Vasa og Margrethe Eriksdatter Krummedige og
Enke efter Erik Turesson Bjelke; hun nævnes som død i et Brev
af 1478, men alligevel som levende i Aaret 1482; i alt Fald levede
hun 1472. C. R. kom ved dette Giftermaal i nær Forbindelse med
flere af de svenske Stormandsslægter, og en Tid lang erhvervede
han Gods i Sverige; hans Hustru fik af Kronen 3 Skiblag i Upland
i Pant, som imidlertid senere forholdtes hendes Børn. Et
enkelt Sted tillægges der C. R. endnu en Hustru, Mette, hvad der
dog næppe er paalideligt.

Som det vil ses af det ovenfor anførte, har C. R. ikke høstet
mange krigerske Lavrbær i sin Marskstilling; men i hvor høj Grad
dette skyldes Forhold, som han ikke kunde være Herre over, vides
ikke. Hans hele omfattende Virksomhed baade i Krig og Fred
viser i ethvert Fald, at Datiden har vurderet hans Evner meget
højt og ikke ment at kunne undvære dem.

Danske Mag. III, 321 ff.



Källor
 1) jensg-family



<< Startsida
Skapad av MinSläkt 3.1a, Programmet tillhör: Anders Hallme